header_top
header_bottom

Arkiv 2017 - Tidligere Nyheder - Vest Sen/Vet

Regionsgolf Vest - Senior/Veteran

En rigtig kedelig hændelse efter afslutning af Landsmesterskabet / Veteran A.

I dagene efter afvikling af Landmesterskabet 2016 bliver Turneringsledelsen gjort opmærksom på, at en af Landsfinaledeltagerne har brugt en ulovlig spiller i henhold til spærre reglerne.
 
Den pågældende klub bliver kontaktet og det viser sig desværre at klubben har brugt en ulovlig spiller – klubben er meget ked af hændelsen og beklager meget på klubbens og holdkaptajnens vegne, at man ikke har sat sig tilstrækkeligt godt ind i de gældende turneringsbetingelser. 
 
Det viser sig efterfølgende at det samme har været tilfældet i både Regionsfinalen og også i en forudgående puljekamp.
 
Med baggrund i ovennævnte og da det tidsmæssigt ikke er muligt at rette fejlen (arrangere nye kampe) er der i enighed med Regionsgolf Danmark ØST taget den administrative afgørelse, at Landfinalen i Veteran A 2016 noteres som ikke gennemført.
 
Runner up i både Landsfinalen og Regionsfinalen, beholder deres placering og præmier i 2016. Klubberne i finalekampene er orienteret.
 
Præmier/pokaler som den pågældende klub har modtaget er alle leveret tilbage.
 
Det er en yderst beklagelig hændelse og vi håber at alle deltagerne vil sætte sig godt og grundigt ind i turneringsbetingelserne således lignende situationer bliver undgået.
 
Med venlig hilsen
Knud Højgaard / Formand


SÆSON 2017

Der er nu åbnet for tilmeldingerne til sæson 2017 – tilmeldingsblanketten findes under menuen ”Turneringen”.

Tilmeldingsblanketten kan kun udfyldes elektronisk!
 

 
Når du åbner tilmeldingslisten under ”Turneringen” vil et skema lignende det til venstre blive vist, dog kun med de rækker som din klub har mulighed for at deltage i.
 
Se links til lister på hjemmesiden under ”Sidste nyt”!
 
Obs!
Hvis du KUN markerer i Senior C eller i Veteran C rækkerne, når din klub har hold som er kvalificeret til højere rangerende rækker, bliver der IKKE tilmeldt hold
 

Tilmeldings- og betalingsfristen er 1. december 2016

På tilmeldingsblanketten skal klubberne oprette klubkoordinatoren, der i samspil med klubbernes holdkaptajner for de enkelte hold, får overdraget klubbens ansvar i forhold til Regionsgolf Vest Senior/Veteran turneringen med hensyn til kampenes afvikling og resultatindberetning.

Turneringsbetingelser i gældende version for 2017, findes under menuen ”Turneringen”. Der er foretaget nogle ændringer som vedrører spærringer.
ALLE opfordres til at læse disse betingelser grundigt!

Kampprogrammet forventes at være på hjemmesiden senest 15. januar 2017. Der sendes en mail til alle klubkoordinatorer, når kampprogrammet offentliggøres.

Spilledatoer for 2017 er:
Indledende kampe Uge 18, 19, 20, 22, 23, 24
Slutspilskampe Uge 26, 31, 32, 33
Regionsfinaler Info følger
Landsfinaler Info følger


Under menuen ”Administration” kan forskellige dokumenter udskrives:

- Holdtilmeldingsblanketter til brug på klubbernes opslagstavler
- Brugermanualer til både klubkoordinator og holdkaptajner
- Formular til "Tilladelse til at anvende Golfcar" (Buggy eller andet)
 - Kampkort

Klubberne opfordres til at etablere et link fra klubbens hjemmeside til http://west.regionsgolf-danmark.dk, således at alle interesserede kan følge med i turneringens udvikling.

NB!
Se lister over op-/nedrykkere efter 2016 sæsonen 
Hvis du er i tvivl om hvilke hold du kan tilmelde turneringen i 2017 – se link til listen med seniorhold og link til listen med veteranhold.

Turneringsledelsen
22.oktober 2016


Årsmøde 2016
 
Fra turneringsledelsen skal der lyde en stor tak til alle deltagerne.
 
Vi håber at alle jer, der var med havde en god og udbytterig dag. Vi var glade for den livlige debat med mange gode input, som vi vil bruge i det kommende arbejde. Det er vigtigt for os at være i tæt dialog med jer
 
Se referat mm på det link
 
I løbet af kort tid er vi klar til at invitere til en ny sæson. Invitation/tilmeldingsformular vil være klar på hjemmesiden den 21. oktober
 
Tak for jeres opbakning og en god dag i Ikast!
Og sidst men ikke mindst tak for et godt 2016 i Regionsgolf regi
 
Obs!
Efter ”arkivering” – 20. oktober, vil alt materiale vedrørende sæson 2015, være tilgængelig under menu "Info" /" Arkiv"
 
Turneringsledelsen
12. oktober 2016


Årsmøde 2016

Informationer og udskrifter som vil blive gennemgået/behandlet på dagen
Obs! Vær opmærksom på at det er dit eget ansvar at have et papireksemplar med på mødet.

Årsberetning og regnskab/budget:
Formandens beretning
Regnskab 2015/16
Budget 2016/17

Forslag modtaget til behandling:
 1 - Dokument 1: fra Birkemose Golf Club ved Bent Madsen
 2 - Dokument 2: fra Holstebro Golfklub ved Leif Blomberg
 3 - Dokument 3: fra Ribe Golf Klub ved Erling Andersen
 4 - Dokument 4: fra Herning Golfklub ved Bo West Møller
 5 - Dokument 5: fra Gyttegård Golf Klub ved Karsten Troelsen


Turneringsledelsen
5.10.16

Række / hold status efter 2016 turneringen
 
Af nedenstående lister fremgår i hvilken række hold kan tilmeldes i 2017 (der er fri tilmelding i C rækkerne)

 1 - Seniorer - Oversigt over hold som i 2017 skal tilmeldes A og B rækkerne

 2 - Veteraner - Oversigt over hold som i 2017 skal tilmeldes i E, A eller B rækkerne

Turneringsledelsen 
5.10.16


Landsfinalerne afviklet i Værløse Golf Club fredag den 24./lørdag den 25. september 

På trods af det sene tidspunkt i september måned var vi begunstiget af dejligt golf vejr til afviklingen af landsfinalerne. Og Værløse Golf Clubs bane var i superfin stand.
Veteranerne skulle tidligt op, idet finalerne startede allerede kl. 9 fredag morgen. Men alle mødte op med dejligt humør og der blev spillet gode og spændende finaler både fredag og lørdag.
Vi ønsker landsmestrene 2016 til lykke med resultatet

Vinderne blev:

Række Region ØST Region VEST Resultat
SV rækken Helsingør GC Odense GK 6-5
VE rækken Simon’s GC GK Lilleblæt 7-4
VA rækken Furesø GK Trehøje GK Ikke kåret
VB rækken Sorø GK Mollerup GC 5-6
VC rækken Rønnede GK Aarhus Aadal GC 3-8
SA rækken Fredensborg GC Mollerup GC 8-3
SB rækken Smørum GK Odense Eventyr GK 8-3
SC rækken Simon’s GC Tønder GK 6-5

Billeder af vindere og runner-ups kan ses under fanebladet GALLERI – ligesom der også er stemningsbilleder fra dagene.

Tak for sæsonen. Vi ser frem til at se jer i sæson 2017.

Turneringsledelsen
26. september 2016

Regionsfinaler i Holmsland

Regionsfinalerne blev afviklet fredag den 9. og lørdag den 10. september i Holmsland Golfklub, og vi var på alle måder begunstiget på disse 2 dage.
 
Holmsland Golfklub lagde en bane til der var i superflot stand. Derudover kendte den service, der blev leveret ingen grænser, det være sig i optakten/planlægningen af de 2 dage og ikke mindst hen over de 2 dage. Det var virkelig en stor fornøjelse med så stor imødekommenhed. Derudover diskede køkkenet op med en flot og velsmagende buffet.
 
Vi sender en stor tak til Holmsland Golfklub.
 
De kvalificerede hold – i alt 16 – kom fra alle dele af Jylland og Fyn, og der blev kæmpet bravt i alle rækker. Vi ønsker vinderne til lykke med sejren og runner ups til lykke med at være nået så langt.
 
Vinderne skal nu i kamp om landsmesterskabet, som spilles i Værløse den 23./24. september – se nærmere info under fanebladet LANDSFINALE.
 
Stor tak til alle deltagere for det gode humør I bragte med.
 
Under fanebladet GALLERI kan der ses billeder fra dagen.
 
Resultater:
 
Række Hjemmehold Udehold Resultat
Senior A Mollerup Golf Club Sct. Knuds Golfklub 8 3
Senior B Holmsland Klit Golfklub Odense Eventyr Golf Klub 2 9
Senior C Nordvestjysk Golfklub Tønder Golf Klub 0 11
Veteran Elite Hammel Golf Klub Golfklubben Lillebælt 0 11
Veteran A Trehøje Golfklub Skanderborg Golf Klub Ikke  kåret
Veteran B Frederikshavn Golf Klub Mollerup Golf Club 5 6
Veteran C Aarhus Aadal Golf Club Blommenslyst Golfklub 8,5 2,5
Veteran Super Aarhus Golf Club Odense Golfklub 5 6

Turneringsledelsen
11. september 2016


Årsmøde 2016!

Forslag modtaget til behandling:

 1 - Birkemose Golf Club ved Bent Madsen

 2 - Holstebro Golfklub ved Leif Blomberg

 3 - Ribe Golf Klub ved Erling Andersen

 4 - Herning Golf Klub ved Bo West Møller

 5 - Gyttegård Golf Klub ved Karsten Troelsen

Turneringsledelsen
14:09:2016

 
Husk tilmelding!
 
Årsmøde 2016 

som
afholdes i Ikast Golf Klub,
søndag den 9. oktober 2016



Invitation m/program findes under fane "Organisation".
Tilmelding kan foretages samme sted!

Turneringsledelsen
05. september 2016

 
Regionsfinaler i Holmsland

Deltagerne er nu fundet
 
Senior A Mollerup Golf Club Sct. Knuds Golfklub
Senior B Holmsland Klit Golfklub Odense Eventyr Golf Klub
Senior C Nordvestjysk Golfklub Tønder Golf Klub
Veteran Elite Hammel Golf Klub Golfklubben Lillebælt
Veteran A Trehøje Golfklub Skanderborg Golf Klub
Veteran B Frederikshavn Golf Klub Mollerup Golf Club
Veteran C Aarhus Aadal Golf Club Blommenslyst Golfklub
Veteran Super Aarhus Golf Club Odense Golfklub



Regionsfinaler i Holmsland
 
Inden længe er alle slutspilskampe færdigspillet og deltagerne til Regionsfinalerne er fundet.
 
Regionsfinalerne afvikles på Holmsland Klits Golfklub den 9. og 10. september 2016
 
Programmet for de 2 dage er følgende:
 
Fredag den 9. september
Hold Mødetid (senest) Starttid –
løbende start på flere huller
Super Veteran Kl. 9.15 Kl. 10.00
Veteran C Kl. 9.15 Kl. 10.00
Veteran B Kl. 9.15 Kl. 10.00
Veteran A Kl. 9.15 Kl. 10.00
Veteran Elite Kl. 9.15 Kl. 10.15
 
Lørdag den 10. september
Hold Mødetid (senest) Starttid –
løbende start på flere huller
Senior  C Kl. 9.15 Kl. 10.00
Senior B Kl. 9.15 Kl. 10.00
Senior A Kl. 9.15 Kl. 10.00
 
Øvrig information – gælder for begge dage
Turneringsinformation Kl. 9.30
Spisning/præmieoverrækkelse  ca. kl. 15.00
Regionsgolf Vest Senior/Veteran betaler for maden
Drikkevarer er for spillernes egen regning
Baneforløb Gul-hvid sløjfe
Driving range Holmslands Klit Golfklub tilbyder 1 spand gratis træningsbolde – Poletter udleveres ved henvendelse informationen (ikke Proshoppen)
Morgenmad Mulighed for let morgenmad til kr. 45 / person
fra kl. 8.00 – forudbestilling senest 2 dage før på tlf. 9733 8800
 
 
Overnatningsmuligheder
Danland Feriecenter, Søndervig 9733 9200 / sondervig@danland.dk
afstand til golfbanen 1 km
Hotel Fjordgården, Ringkøbing 9732 1400 / rec@fjordgaarden.dk
afstand til golfbanen 9 km
 
Vi håber vi må blive begunstiget med godt golfvejr til finalerne og ser frem til dagene.

Besøg Holmsland Klit Golfklub HER
 
Turneringsledelsen
30.8.2016

 



Regionsgolf Danmark Største turnering

© Regionsgolf-danmark.dk.